Tusindvis af unge deltager ugentlig i ’Fridays for Future‘-demonstrationer for at presse politikere og offentligheden til at gentænke og reagere på de langsigtede negative konsekvenser af den globale opvarmning og klimaforandringerne. Det er deres fremtid, det drejer sig om. Så hvad kan vi gøre for at modvirke de tydeligt mærkbare virkninger af ekstreme perioder med varme og kraftig regn? Hvordan kan vi planlægge, bygge og designe vores byer for at øge klimaresistensen og beskytte mennesker og infrastruktur mod ekstreme vejrforhold? Her spiller vand en central rolle.
En vandfølsom by
Bæredygtig byplanlægning i en tid med klimaforandringer handler ofte om at skabe tættere områder, grønne byer og mere vand i byen. Begrebet”en vandfølsom by“ blev udviklet i Australien i 2008. Denne tilgang inddrager fordelene ved vand i byområder og betydningen for indbyggernes livskvalitet samt de mulige risici, som store mængder vand kan udgøre for byen. Dermed indgår alle hydrologiske aspekter i et overordnet byplanlægningskoncept, hvor vand opfattes som en værdifuld ressource.
Ifølge denne tankegang bør regnvand ikke drænes konsekvent via VA-systemer, men derimod forsigtigt tilbageføres til den naturlige vandcyklus. Dette er intet mindre end et paradigmeskifte i den vandforvaltning, som traditionelt udføres i mange byer i dag.
For et par år siden arbejdede entreprenører ofte med en strategi, hvor man indsamlede spildevand og regnvand centralt og hurtigt frigav det via store reservoirer. Men med udgangspunkt i de mere in-tense regnperioder, vi vil opleve i fremtiden, betragtes denne bortledningsmetode ikke længere som en bæredygtig forebyggelsesstrategi mod oversvømmelser i byerne.
Implementeringen af de mange individuelle foranstaltninger, som indgår i en helhedsorienteret tilgang til vandfølsomme byer, kan kun lykkes, hvis konsulenter, byplanlæggere, arkitekter, kommunale aktører, producenter og politiske beslutningstagere samarbejder om at udvikle strategier for tilpasning af vandbalancen i byerne.
I modsætning til at aflede regnvand i området i en længere periode er det nu et spørgsmål om at opsamle regnvand tæt på naturen, hvor det kan tilbageføres til den normale vandcyklus.
Spildevand afledes gennem VA-systemerne, hvilket belaster kloakkerne. Samtidig øges risikoen for underdimensionering på grund af klimaforandringer, da flere kraftige regnperioder betyder stigende spidsbelastninger, der ikke længere kan håndteres af systemet. Et resultat heraf er flere oversvømmelser i byerne og overløb til recipienten.
Ejerne af ledningsnettet står derfor over for den krævende opgave at udvikle strategier til håndtering af regnvand, der er optimalt tilpasset klimaforandringerne og de konkrete byforhold. Flat rate-tilføjelser til VA-systemer er ikke til megen hjælp her, eftersom det er teknisk og økonomisk uhensigtsmæssigt at udbygge disse systemer. På den anden side giver det mening at bygge mere uafhængige områder og afkoble dem fra eksisterende infrastruktur. Overfladebortledningen kan derefter reduceres nemt og effektivt.
Konsekvenser af vand i byområder:
Større overflader med tæt belægning i byområder påvirker den naturlige vandbalance. Nedsat infiltration i byen betyder, at grundvandsniveauet reduceres betydeligt, hvilket er skadeligt for drikkevandsproduktionen. I tilfælde af kraftig regn truer oversvømmelser byområdet, da vandet ikke siver ned i undergrunden, og kloaknettets kapacitet er begrænset.
Decentraliseret håndtering af regnvand
- Anvendelse: Brug af regnvand i stedet for drikkevand til skylning af toiletter, havevanding og lignende.
- Tilbageholdelse: Opsamling af regnvand som buffer ved spidsbelastninger og for at undgå oversvømmelser.
- Behandling: Systemer, der renser forurenet regnvand.
- Fordampning: Reducér regnvand med en positiv indvirkning på mikroklimaet.
- Infiltration: Returnér regnvand til den naturlige vandcyklus og grundvandet.
Decentraliseret og multifunktionelt
Effekten af multifunktionelle områder drøftes i øjeblikket i forbindelse med vandtilpasning af byerne. Når store mængder regnvand ikke længere kan transporteres væk og kun transporteres via VA-systemer, kan vandet i stedet midlertidigt afledes via andre multifunktionelle områder og anlæg i byen. På den måde bliver grønne områder, stier og legepladser vigtige for vandtilpasningen. Her lagrer systemet vandet midlertidigt, indtil den kraftige nedbør er stoppet, og vandet kan trans-porteres væk på en kontrolleret måde.
Afhængigt af forholdene skal regnvand opsamles lokalt, behandles, forsinkes, infiltreres eller fordampes for at minimere risikoen for oversvømmelser og have en positiv indvirkning på mikroklimaet i byerne.
Således spiller en blanding af foranstaltninger fra multifunktionel arealanvendelse og decentrale regnvandssystemer en afgørende rolle i forhold til bufferhåndtering af regnvand efter kraftig regn.
„Det ville være teknisk og økonomisk vanvid at gøre kloaksystemerne større.“
Planter gør underværker
I byer med mange parker og grønne områder øges vandlagringska-paciteten i et såkaldt ”svampeprincip“. Oprettelsen af mange infiltrationsalternativer og oplagringsfaciliteter i byområdet betyder, at regnvand infiltreres og fordampes, hvilket forbedrer mikroklimaet i byen. Men byer kan blive omdannet til varmebobler på grund af fortætning. Faktisk kan temperaturforskellen mellem by og land være op til 10°C.
Mange decentraliserede grønne områder samt planter på tage og facader kan dog modvirke overophedning. Træer giver skygge og fordampningskøling, og denne proces med såkaldt evapotranspiration modvirker proaktivt dannelsen af såkaldte urbane varmeøer. For mens tætte overflader, mørk asfalt, tagsten og metal absorberer solenergi og opvarmer luften, giver grønne tage og grønne områder den modsatte effekt.
En decentraliseret håndtering af regnvand fører dermed til en naturlig afkøling af byen.
„Mange decentraliserede grønne områder samt planter på tag og facader modvirker overophedning“
Byer i dag og i morgen
Når vi udtænker, hvordan vi kan beskytte levemiljøer mod varme og kraftig regn, fører det hurtigt til spørgsmålet: hvordan kan vi slippe af med tætte systemer og bygge flere grønne områder i byerne?
En strategi for dette kan være en naturlig, tværfaglig regnvandshånd-tering. Men den strategi kræver samarbejde på tværs. Producenterne skal udvikle og producere løsninger og fortsætte med at forske i aktuelle og fremtidige udfordringer relateret til megatrends og urbanisering af klimaforandringer. Alle producenter har den fælles opgave at udvikle intelligente strategier for globale klimaforandringer og opbygge fælles infrastruktur på en klimavenlig og vandtilpasset måde for at beskytte vores levemiljøer.
Decentraliseret regnvandshåndtering er nøglen til succes i forhold til fremtidssikring af vores byer
