Forstå den samlede belastning og få installationer, der holder

Når du dimensionerer til direkte fjernvarme med multilagsrør, er det fristende at tage udgangspunkt i simple maksimumværdier som f.eks. de velkendte 95° C / 10 bar. Men det er sjældent nok.

Wavin Tigris K1 installation

Det er sjældent ét tal i et datablad, der afgør, om din installation holder i praksis - eller om den fejler. Det er derimod den samlede belastning over tid.

I praksis er der flere afgørende parametre i spil. Det drejer sig om den faktiske driftstemperatur, det kontinuerlige tryk, forekomsten af spidsbelastninger, hvor længe anlægget arbejder under høj belastning, samt hvilke krav, der stilles til dokumenteret levetid.

Det betyder, at to installationer sagtens kan have samme maksimale temperatur, men alligevel belaste rørsystemet vidt forskelligt. Det afhænger altså af, hvordan førnævnte parametre spiller sammen.

Hos Wavin arbejder vi netop med at omsætte standarder og data til installationer, der strækker sig langt ud over papiret, og som faktisk holder i praksis. Med et stort fokus på installationens samlede belastningsprofil kan vi bidrage til mere præcis dimensionering, dokumenteret levetid og reduceret risiko i både projektering og drift. For dig betyder det mindre risiko for udsving i driften og fejl i dit projekt.

Vi ser en meget enkel konklusion. Mens maksimumværdier giver hurtige svar, er det de dokumenterede løsninger, der bidrager til sikkerhed og resultater på den lange bane.

Vil du være sikker på, at din installation er dimensioneret korrekt til de faktiske forhold, hjælper vi dig med at træffe beslutninger på et dokumenteret grundlag.

Dette indlæg er skrevet af Michael Ryberg, Nordisk Produktchef.