Det kan dog være svært at finde ud af, hvordan gulvvarmen skal indstilles i overgangsperioden mellem sommer og efterår. Gulvvarme har typisk en reaktionstid, der er væsentlig længere end traditionelle radiatorer, og kan bruge helt op til 12 timer, inden varmen slår igennem og har varmet huset op - afhængig af materialet, rørene er lagt i. I den tid kan man nå at justere termostaten mange gange, ofte med det resultat, at man får skruet unødigt op for varmen.
Og netop nu har solen stadig dage, hvor den varmer rummene op om dagen. Med en tændt gulvvarme kan det pludselig blive meget varmt om aftenen. Slukker man så for gulvvarmen, kan næste aften blive meget kold, hvis solen ikke har været fremme.
Skru op i flere steps
I første omgang er det vigtigt at få startet fjernvarmeanlægget rigtigt – såfremt det har været slukket i sommerperioden. Energitjenesten anbefaler at skrue op for fjernvarmen langsomt over en periode, når fyringssæsonen begynder. På denne måde sparer man ikke alene penge, men man udleder også væsentligt mindre CO2 end man ville gøre, hvis man skruer op for fuld styrke fra start. For gulvvarmeanlægget gælder det, at fremløbstemperaturen stilles til 30-40 grader i begyndelsen og langsomt øges i løbet af fyringssæsonen i takt med, at det bliver koldere udenfor, hvis det bliver nødvendigt.
For gulvvarmen anbefales, at skrue rumtermostaten op på 17-18 grader, når aftenerne begynder at blive kolde i sensommeren. Når temperaturen senere falder i dagtimerne også, kan rumtermostaten indstilles til den temperatur, man ønsker i vinterperioden. Det vigtigste er at være opmærksom på, at gulvvarme har længere reaktionstid ved temperaturreguleringer end traditionelle radiatorer. Så hvis du ønsker at regulere temperaturen, skal du give gulvvarmen tid til at finde sit leje.
Vil du blive dus med dit fjernvarmeanlæg, så har Energitjenesten m. fl. udviklet rel="noopener noreferrer" en hjemmeside – sommerluk.dk. Her finder du gode råd til håndtering af dit fjernvarmeanlæg i og uden for fyringssæsonen.
Undgå fem fejl på gulvvarmen
Opstart af gulvvarmen kan give anledning til en række spørgsmål. Vi har i vores artikel Undgå 5 fejl på gulvvarme samlet de hyppigste spørgsmål og giver dig her svarene på dem.
Sluk ikke under udluftning
Selvom gulvvarmen nu er tændt, er det stadig vigtigt at lufte ud et par gange om dagen for at bevare et godt indeklima. Det er ikke nødvendigt at slukke for gulvvarmen under udluftningen, da husets temperatur ikke når at sænkes i den korte periode udluftningen varer.
YouTube videos, der viser hvordan
På vores YouTube kanal har vi lagt en række videos, der nemt og enkelt viser montage og brugen af forskellige funktioner på AHC9000 styreenheden.