Hvordan brandsikres etagegennemføringer ved huldæk?

Det har gennem mange år været almindelig praksis at anvende huldækelementer til etageadskillelser. Disse elementer skal naturligvis opfylde krav til brandmodstandsevne på 60, 90 eller 120 minutter. Wavins brandtape og brandmanchetter er testet efter EN 1366-3 og klassificeret efter EN 13501-2. Diss

installation of a sewage plastic pipe during the construction of a house. Creative Banner. Copyspace image

Det har gennem mange år været almindelig praksis at anvende huldækelementer til etageadskillelser. Disse elementer skal naturligvis opfylde krav til brandmodstandsevne på 60, 90 eller 120 minutter.

Wavins brandtape og brandmanchetter er testet efter EN 1366-3 og klassificeret efter EN 13501-2. Disse standarder anvender massive betondæk med en minimumtykkelse på 150 mm. Huldækelementer, som findes i mange varianter, er kendetegnet ved, at de ikke er massive, og er derfor ikke defineret som en standardkonstruktion jf. EN 1366-3.

Hvor opstår problemet med huldæk?

Problemet med huldækelementer opstår, fordi varme hurtigt kan ledes ind i kanalerne, hvilket medfører, at de forspændte liner opvarmes både fra undersiden og fra kanalerne selv. Dette resulterer i en svækkelse af huldækkets bæreevne.

Der findes dog løsninger på brandsikring af huldæk, og den mest enkle er at anvende Wavins brandtape eller brandmanchetter og derefter støbe ind i huldækskanalerne med beton eller cementmørtel i en zone på 100 mm omkring gennemføringen. Denne løsning vil dække gennemføringer, som har massive betondæk som anvendelsesområde, da den ifølge Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts vurdering følger kravene i teststandarden.

Alternativt kan man kontakte firmaer, der tilbyder brandteknisk rådgivning, som kan finde løsninger, der giver samme brandsikkerhed som ved gennemføringer i massive betondæk. Uanset hvilken løsning der vælges, bør den ansvarlige brandrådgiver bekræfte, at løsningen kan anvendes.