Myterne i byggebranchen er mange, især når det kommer til valg af materialer. Ofte opstår der forestillinger, som ikke altid har bund i virkelighed eller videnskab. Hos Wavin har vi bemærket, at nogle ingeniører og installatører undgår afløbssystemer af plast, fordi de tror, at plast – modsat støbejern og stål – er brændbart og dermed ikke brandsikrende på lige fod.
Det er en myte, vi gerne vil gøre op med i denne artikel.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Ved afløbsinstallationer i etagebyggerier vil der altid være gennembrydning af etagedækket. Ifølge BR18 §104 skal byggeriet og installationerne projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Ligeledes er det i BR18 §114 anført, at gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.
Ved anvendelse af afløbssystemer i plast vil der derfor altid skulle anvendes passiv brandsikring, enten i form af brandpakninger eller brandmanchetter. Fælles for begge produkter er, at de er testet og godkendt sammen med de enkelte plastsystemer i henhold til DS/EN 1366-3 i forskellige typer af konstruktioner, f.eks. gipsvæg, betonvæg og betondæk. Ligeledes giver testen også sikkerhed for, at der ikke opstår en temperatur højere end 180°C på den ikke-eksponerede side af røret eller etagedækkets overflade.
For afløbssystemer i andre materialer gælder andre foranstaltninger for at sikre, at brand og røg ikke spredes mellem brandcellerne i en bygning, da ingen systemer er brandsikre i sig selv.
Hvordan brandsikres afløbssystemer af plast?
Brandpakninger (brandtape) og brandmanchetter består af en ikke-brændbart og ekspanderende skum, der monteres på plastrøret i etageadskillelsen og som ved varmeudvinding udvider sig og lukker hullet mellem etagerne hurtigt og effektivt, inden plastrøret er smeltet. Anvendelsen af denne installation sikrer at brand og røg ikke spredes mellem brandcellerne. Samtidig minimeres risikoen for, at brandsikringen fejler andre steder ved rørsamlinger og plastovergange eksempelvis mellem toilet og gulvafløb.
Ved anvendelsen af ikke brændbare systemer som stål og støbejern, er det meget vigtigt at overgange til toilet og gulvafløb udføres korrekt. Så her er det vigtigt, at overgangene udføres med de specifikke overgangsprodukter, som systemet er brandtestet med, så de ikke smelter bort ved brand. Er dette ikke sikret, kan der her opstå en skorstenseffekt, hvorigennem varme, gasser og flammer kan passere gennem den brandadskillende bygningsdel.
Derfor er plastrør et bedre valg
Hvorvidt et materiale er brændbart eller ikke brændbart bør således aldrig være grundlæggende for valget af afløbssystem. Brandsikring af hele installationen og overholdelse af de brandtekniske krav og foranstaltninger bør altid være i fokus og overholdes, ligegyldigt valg af materiale. Afløbssystemer i plast er som minimum lige så brandsikre, som afløbssystemer i de traditionelle ikke-brændbare materialer. Plastsystemerne og installationerne er testet og godkendt i henhold til alle brandtekniske krav, og mens andre materialer kræver et ekstra isolerende lag for brandsikring i hele installationen for at minimere varmeudviklingen fra rørene, så kan plastrørene med den enkle og nemme anvendelse af brandsikring i gennemføringerne installeres på ethvert sted i byggeriet. Plastrørene er samtidig lette og dermed nemme at håndtere, hvilket højner arbejdsmiljøet for installatørerne. Plastrør korroderer ikke og rapporter fra TEPPFA viser, at de har en levetid på mere end 100 år. Sidst men ikke mindst kan de afkortes på stedet uden at skabe yderligere brandfare i installationsfasen.
For alle systemer gælder det naturligvis, at de skal installeres korrekt i henhold til de brandtekniske krav og leverandørens monteringsvejledning for at sikre brand- og røgspredning.
