Uanset om du skal nedsive, opbevare eller bremse regnvand i dit projekt, skal du have styr på hvilken regnhændelse, du er underlagt.
Begrebet ”regnhændelse” blev oprindeligt fastlagt ud fra Spildevandskomiteens skrift 16 ”Bestemmelse af regnrækker” fra 1974, og er i dag stadig det mest brugte udgangspunkt for forskellige typer regnhændelser.
Korrekt dimensionering
Beslutningen om hvilken regnhændelse, der skal bruges til dit projekt, bør altid tages på baggrund af en dialog med kommunen, da de kan stille krav om hvilken hændelse, der skal dimensioneres ud fra. ”I nogle tilfælde benytter kommunerne sig af andre regnhændelser end de normalt fastlagte – typisk på grund af miljø, sikkerhed eller klima. Her er dialogen med kommunen særlig vigtig. Hvis der ikke er sammenhæng i systemet, vil der opstå hydrauliske problemer som fx pladsmangel i henholdsvis ledning eller bassin” fortæller afløbsingeniør hos Wavin, Thomas Warberg-Kähler.
Thomas Warberg-Kähler understreger desuden: ”Det er vigtigt at fastlægge, hvilken hændelse det eksisterende system er dimensioneret til. Det nytter ikke noget at dimensionere et bassin til en 5-årig hændelse, hvis ledningssystemet, der skal føre vandet til bassinet, er dimensioneret til en 2-årig hændelse. Skalering af systemet er derfor altafgørende. Et regnvandssystem, der er dimensioneret korrekt, vil hænge sammen og give en god ydelse”.
Eksempel 1:
Olieudskillere dimensioneres typisk efter en 2-årig regnhændelse. Ved etablering af et større regnvandssystem vælger man ofte, at det samlede system skal kunne håndtere en enten 5- eller 10-årig regnhændelse. I sådanne tilfælde er det vigtigt at beregne olieudskilleren til den samme hændelse. Ellers kommer olieudskilleren til at agere vandbremse for den samlede belastning.
Jordbundsforhold ved nedsivning
Ved installationer, hvor der nedsives, skal du ud over regnhændelsen også gøre dig klart, hvilke jordbundsforhold du har til rådighed. En infiltrationstest, som den lavet af Teknologisk Institut, vil fastlægge jordbundstypen. Du skal dog huske, at man ved nedsivning af regnvand taler om jordens mættede hydrauliske forhold også kaldet K-værdien frem for jordbundsforhold til nedsivning - type A eller B jord.
”Hvis man udelukkende beregner ud fra type A eller B jord, er det svært at lave en præcis beregning, idet K-værdierne for A eller B jord spænder meget bredt. En eventuel beregning vil således ofte være enten alt for lille eller alt for stor” uddyber Thomas Warberg-Kähler.
Skaleringsforholdet mellem sand, silt og ler er meget markant, og indeholder store forskelle mellem de forskellige jordbundstyper, hvilket også ses af eksemplet nedenfor.
Eksempel 2:
Tag fra hus: 100 m²
Regnhændelse: 140 l/s/ha med en sikkerhedsfaktor for 2-årig regnhændelse - 100 års sikret = 168 l/s/ha.
Lokation: Glamsbjerg , Fyn , Årsmiddelnedbør 650.
Kassette: Aquacell (1000mm x 500mm x 400mm)
A) Jordbundstype: Sand 1 x 10 -4
Med denne jordbundstype har du brug for i alt 7 kassetter.
B) Jordbundstype: Ler 1 x 10-7
Med denne jordbundstype har du brug for i alt 46 kassetter.
Vær opmærksom på, at ler normalt har en K-værdi mellem 10-6 til 10-10.
Det benyttede regneark er fra LAR I DANMARK og kan downloades her.
