Som følge af de globale klimaforandringer vil vores vejr sandsynligvis udvikle sig i retning af en stigende forekomst af ekstreme vejrforhold. Meteorolog, vejrvært og videnskabsjournalist Karsten Schwanke hos det tyske TV-netværk ARD taler i et eksklusivt interview om, hvordan vi kan modvirke overophedning i byerne, og hvordan holistisk regnvandshåndtering kan have en positiv indflydelse på mikroklimaet i byerne.
Er vores klima virkelig udsat for globale forandringer?
Jeg kan besvare dette spørgsmål meget klart. Vi har set temperaturer stige over hele verden i årtier. Temperaturstigningerne i polarområderne er mere udtalt end i troperne. Men faktisk finder der en målbar og verificérbar global opvarmning sted lige nu.
Vejr eller klima – hvad er den meteorologiske forskel egentlig mellem disse udtryk?
Disse to udtryk kan differentieres videnskabeligt og meteorologisk. Hvad vejret angår, taler vi om temperatur- og nedbørshændelser, der finder sted lige nu. Vi opfatter disse vejrbegivenheder som gode eller dårlige, fordi de har indflydelse på vores hverdagsliv.
Klima er på den anden side et matematisk og statistisk udtryk. Det er gennemsnittet af målinger foretaget på et specifikt tidspunkt over 30 år. Klima og vejr skal derfor adskilles fra hinanden. Men det er jo sandt. Vi ser vejret som en klar, individuel indikator for, at klimaet ændrer sig, og den globale opvarmning finder sted, fordi vejret ændrer sig med klimaet.
„Faktisk finder der en målbar og verificérbar global opvarmning sted lige NU“
Hvilken indvirkning vil de globale klimaforandringer have i de kommende år?
I fremtiden vil vi se en mærkbar opvarmning af hele Europa. Dette mærkede vi tydeligt i rekordsommeren 2018, hvor vi oplevede varme af usædvanlige proportioner. Den ekstreme vejrsituation i løbet af det år kan være et tegn på, at vejret ændrer sig på vores breddegrader, og at vi vil opleve stigende tørke, men også kraftige regnperioder, især om sommeren. Varm og fugtig luft giver kraftigere tordenvejr og regn, hvis vejrsituationen ikke bevæger sig.
Tror du, at klimaforandringerne er menneskeskabte?
Ja, helt sikkert. 99 procent af forskerne mener, at klimaforandringer og global opvarmning kan tilskrives øget udledning af drivhusgasser, dvs. kuldioxid, metan osv., men selvfølgelig er der også stemmer, der afviser menneskelig indflydelse.
Hvordan håndterer vi stigende mængder vand i vores byer i fremtiden?
På nuværende tidspunkt er der to aspekter at overveje. Som følge af øget opvarmning vil vi opleve øget varmepres i vores byer i løbet af de næste par årtier, hvilket vil blive ubehageligt. Det betyder, at vi skal udvikle strategier for at reducere denne varme, og samtidig skal vi være forberedte på pludselige perioder med kraftig regn eller tørke. Vi kan modvirke begge disse negative virkninger med mere vegetation i vores byer. Planter køler vores byer og fungerer også som buffer i forbindelse ved spidsbelastninger ved kraftig regn. De absorberer noget af vandet og lader det fordampe.
Vi har brug for flere grønne tage, parker og grønne områder. Sammen er vi nødt til at genoverveje og genplanlægge vores byer fra bunden i de kommende år.
„Øgede perioder med kraftig regn øger den hydrologiske belastning på infrastrukturen“
Hvilke nye krav til bæredygtig byhydrologi og byudvikling vil følge af de skiftende vejrforhold?
Jeg tror, det vil være godt at fylde byerne med vand igen.
Det kan gøres ved at øge mængden af grønne områder i byen eller ved at bruge eksisterende vand i højere grad. Mange byer i Europa ligger ved en flod. Anvendelse af floder og eksisterende vandressourcer er min klare anbefaling til byplanlæggere. Hvis vi i højere grad leder vand gennem byerne, vil vi være i stand til at give byerne frisk, kølig luft og afkøle dem naturligt. Samtidig vil det føre til etablering af flere åbne områder, det vil sige ”utætte” overflader, hvilket vil gøre det muligt at tilbageføre regnvand til den naturlige vandcyklus. Vi er nødt til at have færre hårde overflader i vores byer. Vi har brug for flere parker, flere infiltrationsmuligheder for overfladevand.
Et meget afgørende skridt på vejen mod en bæredygtig, klimarobust by må være at skabe passende afledningsmuligheder, så vandet kan transporteres væk hurtigt og effektivt.
Hvis det lykkes os at gennemføre klimamålene fra Paris-aftalen, vil effekten af klimaforandringerne så være håndterbare i fremtiden?
Det er et godt spørgsmål, men ikke så let at besvare. Hvis det lykkes os at begrænse den globale opvarmning til omkring 1,5°C i forhold til det førindustrielle niveau (hvilket ganske vist er meget ambitiøst), kan de forventede effekter sandsynligvis stadig være håndtérbare. Men med en opvarmning på 2°C befinder vi os allerede i et område, hvor effekterne bliver mere dramatiske.
Vi oplever i øjeblikket en opvarmning på omkring én grad celsius. Det har allerede ført til tørke i Europa i sommeren 2018. Yderligere én grads opvarmning vil gøre det endnu værre. Vi vil mærke disse påvirkninger meget tydeligt.
