På tidslinjen over PE trykrør giver vi dig et overblik over udviklingen i materialer og konstruktion gennem tiden.
For vandforsyninger og spildevandsforsyninger kan det være vigtigt at vide, hvilken periode de forskellige PE rør er produceret I.
En tidslinje for PE trykrør til drikkevand
Siden lanceringen af det første PE trykrør (PE80) til drikkevand i 1988 har vi løbende udviklet på materialer og konstruktion af vores trykrør.
Arbejdet har gennem tiden ført til forskellige typer af PE trykrør. I 2006 resulterede de mange års udvikling i PE SafeTech, som i dag er kendt som markedets stærkeste og mest fleksible rørsystem.
Det bedste af det bedste
PE SafeTech samler det bedste fra fire tidligere trykrør – PE80, PE100, TS og PE Plus. PE SafeTech er således baseret på den homogene materialestruktur kendt fra PE80 og PE100. Det er produceret i materialet PE100 RC kendt fra TS røret og har en udvendig PP kappe, kendt fra PE Plus.
Tidsforløb
PE100 RC - Resistance to Crack
Materialet PE100 RC – Resistance to Crack - introduceres i 2002 som en indvendig og udvendig kerne i TS røret. PE100 RC har en så overbevisende styrke, at det helt naturligt danner grundlaget for SafeTech’s konstruktion.
Testresultater i figurerne 1-3 viser, at materialet er yderst modstandsdygtigt overfor kærver, ridser og punktbelastninger. Figurerne viser ligeledes forskellen på de tidligere PE rør og PE SafeTech.
Den stærke PP kappe har vist sit værd som en tidsbesparende faktor i forbindelse med samlinger med elektrofittings samtidig med, at den gør PE SafeTech yderst velegnet til ’NO-DIG’ projekter med enten rørsprængning, styret underboring eller kædegravning.
En hel familie af SafeTech rør
Det blå SafeTech rør til drikkevand blev i 2006 startskuddet til en succes - så meget, at røret i dag har fået tre andre familiemedlemmer; det røde SafeTech rør til spildevand, det gule til gas og det lilla til sekundavand.