Wavin XL drikkevandstanke i Hurup

3
min read time
2023-01-04 12:12:47


Fremtidens vandværk kommer til Hurup i Nordjylland

Hurups vandværk har udskiftet de gamle drikkevandstanke i beton med 2 x 33 meter XL drikkevandstanke i plast fra Wavin. For vandværket er der to store fordele ved valget af plastrør: Prisen og miljøaftrykket. ”Vi synes, det er genialt,” siger direktør Henrik Pedersen. 

Ønsket om en miljørigtig løsning

Energi Hurup havde behov for nye drikkevandstanke. Som et multiforsyningsselskab i Thy forsyner de Hurups 3.000 husstande med el, varme og rent drikkevand. Og som mange andre mindre vandværker i Danmark havde Energi Hurup gamle vandtanke i beton, som skulle erstattes. Den ene mulighed var rustfri tanke, hvilket ville kræve en tre meter betonsokkel til en ny bygning, hvor de rustfrie tanke skulle stå. ”Den løsning var vi ikke interesseret i”, udtaler Henrik Pedersen. ”Jeg kunne simpelthen ikke se mig selv i spejlet hver morgen, hvis jeg skulle lægge en CO2-forurening i jorden - det har virkelig været vigtigt for mig at kunne slippe for den del af det.”

Det blev startskuddet til at søge andre alternativer. Yderligere research betød, at Energi Hurup blev bekendt med Wavins løsning hos Aarhus Vand, hvor betontankene er blevet erstattet med plasttanke. Og efter et par møder med Wavin blev beslutningen truffet – vandværket i Hurup skulle også have drikkevandstanke i plast!

[GALLERY]

To store fordele: Pris og miljø

Energi Hurup havde brug for at kunne opbevare 300 m3 vand. Det blev løst med Wavin XL-rør i 2 x 33 meters længde og en diameter på 2400 mm. Wavin XL-rørene blev leveret direkte fra Estland, hvor de er produceret. En store kran var parat til at løfte dem på plads, hvilket kræver gode vejrbetingelser, som f.eks. en max vindhastighed på ikke over 10 sekundmeter.

Efter at rørene blev manøvreret på plads på afretningsunderlaget, var de klar til at blive svejset på stedet af Wavins egne svejsere.

Fremtidens vandværk

For direktør Henrik Pedersen er der to store fordele med Wavins plasttanke: Prisen og miljøet. Og miljøet har vægtet mindst lige så højt som prisen, bl.a. på grund af CO2-aftrykket i tankene og i selve installationen, men også fordi PE materialet vil kunne genanvendes efter endt levetid. Derfor er Henrik Pedersen ikke bleg for at kalde løsningen for ’fremtidens vandværk’.

Thomas Mortensen, Wavin, siger: ”Det gode ved vores tanke er jo, at de bliver lavet i fuldstændig det samme materiale, som drikkevandledningerne i jorden. Og de lever op til de samme krav og standarder, som vi producerer vandrørene efter”.

Når drikkevandstankene er færdiginstalleret, vil de blive dækket med jord. Og til foråret 2023 skal der sås vilde blomster for at skabe gode levemuligheder for både insekter og smådyr omkring vandværket.

Et godt samarbejde

”Helt fra processens start, da vi mødtes med Wavin første gang, synes jeg virkelig, vi har haft et godt samarbejde,” siger Henrik Pedersen. Thomas Mortensen er enig med Henrik Pedersen. ” Vi har fra første møde og til sidste svejsning kun mødt lydhørhed fra alle involverede hos Energi Hurup i de anbefalinger, vi er kommet med i forbindelse med installationen af de nye drikkevandstanke i plast”.

Flere vandværker står over for udskiftning af tanke

Thomas Mortensen fra Wavin fortæller endvidere, at mange flere vandværker i Danmark har gamle og udtjente drikkevandstanke i beton. ”De står for at skulle udskiftes eller renoveres til noget, som lever op til den standard, der er i dag med at have to tanke ved siden af hinanden. Det vil sige, at man kan lukke den ene tank ned, og stadigvæk køre på den anden, mens man har et vedligehold eller inspektion af tankene. Det er med til at sikre at vandværket kan være i drift 24/7”, slutter han.

Wavin-XL_Drikkevandstanke_Hurup (4) Wavin-XL_Drikkevandstanke_Hurup (7) Wavin-XL_Drikkevandstanke_Hurup (5) Wavin-XL_Drikkevandstanke_Hurup (6)
Henrik Pedersen, Direktør Energi Hurup Thomas Mortensen, Projektleder Wavin Tekniske Support Leif Krog Projektleder Energi Hurup Bent Pedersen

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere om drikkevandstanke i plast og om de projekter, Wavin har været en del af, så kontakt Projektleder Thomas Mortensen på mail, thomas.mortensen@wavin.com eller på mobil: 4057 6987.

Wavin XL Drikkevandstanke, Hurup
Wavin XL Drikkevandstanke, Hurup
Wavin XL Drikkevandstanke, Hurup
Wavin XL Drikkevandstanke, Hurup
Wavin XL Drikkevandstanke, Hurup
Wavin XL Drikkevandstanke, Hurup
Wavin XL Drikkevandstanke, Hurup