Welcome to the world of Wavin

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco.

installation of a sewage plastic pipe during the construction of a house. Creative Banner. Copyspace image

Hvad er årsagen til at Wavin har valgt DIN 4109 som standard for måling af de tekniske installationer?

 

Uddrag fra dokumentet Lyddæmpning giver forbedret boligkomfort – Praktisk viden om sanitetsteknik

God lyddæmpning er afgørende, når man skal skabe behagelige beboelsesrum uden generende lyde. Det starter med en plantegning og slutter med det rigtige rørsystem. Ingen ønsker at høre lyde fra tekniske installationer, uanset om det er lyden fra en bruser eller et toiletskyl.  

Det er komplekst at måle lyd fra tekniske installationer, og der findes derfor forskellige målemetoder. Det omfatter bl.a. lydmålinger i henhold til EN 14366, som gør det muligt at sammenligne individuelle produkter. Lydmålinger af komplette installationer skal udføres i henhold til DIN 4109. Her tages der højde for påvirkninger fra for eksempel indbygningscisterne, rørinstallationer i installationsvæggen og den valgte vægkonstruktion.

I Wavin har vi lydmålinger på vores lyddæmpende afløbssystemer iht. både EN 14366 og DIN 4109. Lydmålingerne foretages på Frauenhofer instituttet i Stuttgart, Tyskland. For begge målemetoder gælder det, at Instituttet foretager lydmålingerne på afløbsrørene og på det samlede system både på installationssiden og i rummet bag installationsvæggen. Begge metoder resulterer i en Frauenhofer rapport, hvor værdierne for lydniveauet kan aflæses. Frauenhoferrapporten udført efter standarden EN 14366 kan anvendes til sammenligning af niveauet af luftlyd og bygningslyd i markedets forskellige afløbssystemer, mens Frauenhoferrapporten udført efter standarden DIN 4109 angiver om en komplet installation med udefrakommende påvirkninger overholder de gældende krav til lyddæmpning.

 

Forskellen på test af individuelle produkter og samlede systemer

I EN 14366 beskrives et lydmålingsscenarie for måling af materialet i afløbssystemet. Man opsætter således et miljø, der udelukkende måler produkternes individuelle egenskaber. Hvis målingerne anvender de samme specifikationer, kan resultaterne nemt sammenlignes. Men her tages der dog ikke højde for de faktiske forhold, når man skyller ud i toilettet samt påvirkninger fra de typiske komponenter og rørinstallationer i en installationsvæg. Det betyder kort sagt at det oplyste lydniveau ikke giver oplysninger om det endelige lydniveau på den komplette installation.

Hvis man skal vurdere et system bestående af forskellige rørinstallationer, og dermed få et mere retvisende billede af hele installationens lydniveau, er en mere kompleks testopstilling nødvendig. Metoden anvendes i den tyske standard DIN 4109, hvor minimumskravene til lyddæmpning i Tyskland er beskrevet. DIN 4109 er her den autoritative standard for lyddæmpning i bygninger og beskriver de lydniveauer for bygningsdele i beboelsesrum, der er tilladte, hvis man skal overholde målene for lyddæmpning. Det er vigtigt at understrege, at ved overholdelse af DIN 4109 vil man også overholde de danske krav i henhold til DS 490:2018 Lydklassifikation af boliger. 

 

Opstilling af de to lydmålingsmiljøer

EN 14366 

Specifikation af opbygningen omfatter: 

  • Samme type rørbærer og samme kompression af gummiindlægget
  • Placering af fikspunkter og styr skal være ens defineret  
  • Opbygning af rørinstallation samt dimensioner skal være ens

Blog-10_EN14366

DIN 4109

Specifikation af opbygningen på de forskellige opstillinge:

  • Installationsvæg foran en massiv vægkonstruktion
  • Installationsvæg foran en gipsvæg

 Det endelige lydniveau bestemmes af forskellige påvirkningsfaktorer såsom indbygningscisterne (skyl og genopfyldning), materialevalg og opbygning af installationsvæg, vand- og afløbsinstallationer.

Blog-10_DIN4109

Figurerne 45 og 47 er fra Wavins brochure om akustik: Lyddæmpning giver bedre boligkomfort - Praktisk viden om sanitetsteknik, pp. 56-57

 

Hvad betyder det?

For at sikre overholdelse af minimumskravene i DIN 4109 er det vigtigt at overveje følgende i forbindelse med projektering og udførelse af installationerne:

  • Hvilke installationsvægge med hvilken vægbeklædning vælges?
  • Hvor i bygningen er badeværelser og beboelsesrum placeret?
  • Hvilke vand- og afløbssystemer bør anvendes?
  • Hvordan er rørledningerne monteret?
  • Hvilke lyddæmpende foranstaltninger (f.eks. lyddæmpning af rør eller skakter) er passende?

Læs også mere om projektering af vægkonstruktioner i vores brochure om akustik (se link herover).

 
Hvorfor er det vigtigt med lydmålinger efter DIN 4109

Kun med lydmålinger udført i henhold til DIN 4109 får man retvisende oplysninger, der som oftest kan overføres direkte til de aktuelle projekter under udarbejdelse. Naturligvis vil man ikke altid have de eksakte samme opbygninger og materialevalg, men ofte vil anvendelse af Wavin’s Lydtjek beregningsprogram kunne give resultatet af eventuelle afvigelser.  

 

Bemærk: I denne artikel og i vores Lydtekniske brochure om akustik henvises der hovedsagelig til gældende tyske standarder og forskrifter. De lokale regler vil altid have forrang og vil skulle overholdes. Lydmålingerne i Wavins Frauenhoferrapporter både iht. EN 14366 og DIN 4109 sikrer til enhver tid overholdelse af de danske krav i henhold til DS 490:2018 Lydklassifikation af boliger.

Wavin er din projektpartner

Wavin leverer al den nødvendige dokumentation til planlægning af vand- og afløbsinstallationer: Udbuds- tekster, data til projekteringssoftware, varenumre og Fraunhofer IBP-testrapporter med vurdering af individuelle produkter og det samlede system i henhold til DIN EN 14366 og DIN 4109.

Wavins projekteringsafdeling rådgiver i projekteringsfasen og leverer den komplette lyddæmpningspakke til den samarbejdspartner, der udfører arbejdet.

 

Læs også artiklerne:

Sådan optimerer du lydisolering fra de tekniske installationer i design- og projekteringsfasen

Optimer dit byggeri med Wavins LydTjek-beregner

Har du styr på hvilke former for lyd der opstår og har afgørende betydning for det samlede lydniveau

Kender du forskellen på bygningslyd og luftlyd?